Langagervej 2, Aalborg

Kontaktoplysninger

Langagervej 2
9220 Aalborg Ø

Google Maps
AAU MapsIndoors

Rejseplan til Langagervej 2, Aalborg
Rejseplan fra Langagervej 2, Aalborg

Telefon: 9940 9400
Fax: 9815 5531
aub@aub.aau.dk

Åbningstider

Adgangsforhold

Adgang uden for tidsrum med personlig betjening kræver at dit AAUcard er aktiveret til denne filial.
Få aktiveret dit kort til Langagervej 2

Langagervej 2 i Aalborg er Universitetsbibliotekets hovedafdeling og hjemsted for vores største samling af fysiske materialer.

Plads til at arbejde

På Langagervej er der store og mindre borde til gruppearbejde og for enkeltpersoner, stillearbejdspladser, læsebokse og en læsesal - når der er et ledigt lokale hertil - til fordybelse, samt sofagrupper til afslapning eller arbejdsbrug. Der er strømstik ved de fleste arbejdspladser og mulighed for lån af forlængerledninger. Desuden er der en række whiteboards til fri afbenyttelse.

It-faciliteter

Øvrige faciliteter

  • Udlånsautomater
  • En postkasse, hvori du altid er velkommen til at lægge materiale, som skal afleveres. Er placeret foran hoveddøren.
  • Slik-, sodavand- og kaffeautomat
  • Maskine til spiralindbinding
  • Garderobe med skabe (spørg personalet for at få en nøgle)
  • Kogekedel og køleskab

Brug af mødelokaler

Studerende på AAU har mulighed for at benytte bibliotekets undervisningslokaler til gruppearbejde, hvis de er ledige. Der er fire lokaler, som kan bookes på forhånd. En studiegruppe kan max. have én reservation af gangen, og max én uge frem. Vil I booke et lokale, kan I henvende jer personligt, sende en mail, eller ringe på 9940 9400.

Deltager du i undervisning på Langagervej?

En lang række af universitetets masteruddannelser benytter undervisningslokalerne på Langagervej 2. Deltager du i undervisning på Langagervej 2, vil det være praktisk at have aktiveret dit AAUcard til adgang samt benytte det trådløse netværk AAU-1x. Udover dette kan du benytte husets øvrige faciliteter ligesom alle andre.

Materiale på Langagervej

På Langagervej 2 er der en meget stor fysisk samling af bøger, tidsskrifter, aviser, afgangsprojekter fra AAU, danske standarder, noder, musik CD’er samt videoer/ DVD’er.

Emnemæssigt dækker samlingen områderne samfundsvidenskab, humaniora, teknik, naturvidenskab samt medicin og sundhedsvidenskab. 

Størstedelen af materialet er placeret i udlånssamlingen og kan derfor hjemlånes. Herudover er der en række samlinger af materiale, der altid skal være tilgængeligt på biblioteket og derfor kun er til brug på stedet. Det drejer sig om: Håndbogssamlingen med opslagsværker o.a. indenfor de fleste fagområder samt statistik og dansk lovstof, studiesamlingen med meget benyttede og efterspurgte bøger indenfor forskellige fagområder, en samling af AAU-afgangsprojekter til brug på stedet, et udvalg af danske aviser (dagens + sidste 3 mdr.) samt avismikrofilmsamlingen med ældre årgange af danske aviser.

PARKERING

Der er gratis parkering ved Langagervej 2, og det er kun i helt særlige tilfælde at der ikke er pladser nok.

Brug af elektroniske ressourcer af walk-in-brugere

Hvis du ikke er studerende eller ansat ved Aalborg Universitet er der visse restriktioner på de ressourcer, som biblioteket stiller til rådighed. Den vigtigste regel er, at man kun må benytte bibliotekets ressourcer til personligt brug. Det betyder, man må udskrive, læse og downloade som man har lyst til, så længe man gør det for egen fornøjelses skyld. Man må også gerne sende en e-mail med links til en tekst både til sig selv og andre, men man må ikke sende decideret indhold fra en kilde (f.eks. PDF-filer).

Administration og stabsfunktioner på Langagervej

Langagervej er også hjemsted for bibliotekets administration, ledelse og diverse stabsfunktioner.

Lokaleoversigt

Lokale Personer PC'ere Projektor Tavle Øvrigt
Mozart 90 24 Ja Ja Sofagrupper
Darwin 60 12 Ja Ja -
Finsen 42 1 * Ja Ja -
Einstein 30 1 * Ja Ja -
Shakespeare 22 1 * Ja Ja -
Holberg 15 1 * Ja Ja -
Hitchcock 8 - Ja Ja Video/DVD biograf
Blixen 6 4 Nej Nej Storskærm i stedet for projektor
SWIM 22 11 Ja Ja SWIM er ikke et lokale, men et område på AUB.

 

Lokaleoversigt, Langagervej 2

Kontakt, besøg og følg os

Kontakt os

Chatten holder lukket frem til 28. august

Ur/watch Book en vejledning

Mail Aalborg (aub@) · 9940 9400 · Vis alle
Esbjerg (aube@) · 9940 7649
København (aubcph@) · 9940 3858

Person Personaleliste · Om biblioteket

Følg os

Få nyheder fra biblioteket direkte i dit feed.

FacebookFacebook

TwitterTwitter

Aalborg Universitetsbibliotek, Aalborg Universitet. Henvendelse om denne sides indhold kan sendes til AUB's Webredaktion. Fotos/modelfotos: www.colourbox.com m.fl.