Open Access og Aalborg Universitetsbibliotek

Open Access (OA) handler om fri adgang til videnskabelig litteratur. Med Open Access er forskningsresultater ikke længere kun for de få, der betaler abonnement eller licens til tidsskrifterne, men forskningsresultaterne er tilgængelige for alle.

Open Access er muligt, når en forsker parallelpublicerer sin publikation med en vedhæftet fuldtekst i et åbent arkiv, et såkaldt repository. Aalborg Universitet's repository er VBN (Videnbase Nord). Der findes ligeledes Open Access tidsskrifter, hvis formål er, at publikationer frit kan læses af alle. Open Access-tidsskrifter er oftest videnskabelige, peer-reviewed (fagfællebedømte) tidsskrifter.
 

Grøn Open Access

Grøn Open Access (parallelpublicering, f.eks. i VBN) betyder, at forskeren frit kan uploade en version af sin fagfællebedømte  videnskabelige artikel i et repository. Dermed kan en forsker frit parallelpublicere både pre-, postprint og/eller forlagets version af den enkelte publikation i VBN.
 

Gylden Open Access

Vi har pt. ikke flere aftaler om gratis publicering af artikler i Open Access-tidsskrifter. AAU har ikke en central fond, hvorfra penge til Open Access-artikler kan søges. Det er derfor op til det enkelte institut, om der findes midler til dette ud fra eget budget. Er dit forskningsprojekt støttet af en fond, som kræver publicering i et Open Access-tidsskrift, eller at du som minimum parallelpublicerer din artikel efter en given karensperiode, vil vi altid anbefale, at du følger de gældene krav.

Er du i tvivl, eller har du spørgsmål omkring publiceringsafgifter, er du altid velkommen til at kontakte VBN-redaktionen.
 

Open Access på Aalborg Universitet

Aalborg Universitet har udarbejdet en Open Access-politik, som er udformet i et samarbejde mellem direktionen, AAU's Open Access-udvalg og VBN-redaktionen.

Læs mere om Open Access på AAU.

Open Access logo fra PLOS CC BY-SA 3.0

Open Access-aftaler

Aalborg Universitetsbiblioteks licensaftaler adminstreres og forhandles af ERT-gruppen (E-ressourcer og tidsskrifter) på Aalborg Universitetsbibliotek og i forbindelse med licensadministration er der tegnet medlemskab/licens til tre forskellige Open Access forlag. Det gør det billigere at publicere tidsskriftsartikler igennem netop disse forlag. Herunder er listet de tre forlag samt betingelserne for at publicere hos de enkelte.
 

Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America

Ved hjælp af Aalborg Universitetsbiblioteks licensaftale på PNAS gives der 10 % rabat på Article Processing Charges (APC). Når du indsender din artikel, skal du huske at skrive, at du er fra Aalborg Universitet. Yderligere information omkring OA og PNAS
 

Emerald

Aalborg Universitetsbibliotek har en licens til tidsskrifter hos Emerald, og i år giver det os mulighed for at benytte to vouchers, så der ikke skal betales APC (Article Processing Charges) i forbindelse med at publicere gylden Open access. Disse to vouchers tildeles efter først-til-mølle princippet.

Man skal følge de normale procedurer for at indsende sin artikel, og når den er accepteret, skal du sende en mail til ERT-gruppen, med følgende oplysninger:

  • Institutionens navn
  • Forfatter navn
  • Artiklens titel på indsendelsestidspunktet
  • Tidsskriftets navn

Når artiklen er accepteret, bliver den udgivet OA, uden betaling af APC.
 

Kontaktmuligheder, hvis du har spørgsmål

Hvis du ønsker at vide mere om medlemskaberne, eller har spørgsmål i forbindelse med, at du skal indsende din artikel, kontakt da venligst ERT-gruppen. Har du spørgsmål vedrørende Open Access, kontakt venligst VBN-redaktionen.

Kontakt, besøg og følg os

Kontakt os

Chatten er lukket pt. Åben hverdage 10-14.

Ur/watch Book en vejledning

Mail Aalborg (aub@) · 9940 9400 · Vis alle
Esbjerg (aube@) · 9940 7649
København (aubcph@) · 9940 3858

Person Personaleliste · Om biblioteket

Følg os

Få nyheder fra biblioteket direkte i dit feed.

FacebookFacebook

TwitterTwitter

Aalborg Universitetsbibliotek, Aalborg Universitet. Henvendelse om denne sides indhold kan sendes til AUB's Webredaktion. Fotos/modelfotos: www.colourbox.com m.fl.