Bliv bruger som studerende, masterstuderende og fjernstuderende
Har du tilknytning til Aalborg Universitet som studerende på enten heltid eller deltid, er det let at blive bruger på AUB.
Hvad du præcist skal gøre for at blive bruger, afhænger af hvilke services fra biblioteket du ønsker at benytte.
- Elektroniske ressourcer fra universitetets netværk
Hvis du er koblet på et autoriseret trådløst netværk på Aalborg Universitets campus, vil du ikke (med få undtagelser) blive bedt om brugernavn og kodeord.
- Elektroniske ressourcer via fjernadgang
Brug din mailadresse med @student.aau.dk, og det tilhørende kodeord. Du vil automatisk blive ledt via fjernadgang hvis du tilgår elektroniske ressourcer uden for Aalborg Universitets netværk, men kun når du tilgår ressourcen via vores website, eller et link via fjernadgang.
Hvis du ikke kender din mail-adresse, kan du slå den op via dit studienummer eller nummeret på dit AAU Card.
- Fysiske materialer
Dit AAUcard fungerer som dit lånerkort. Når du er optaget på et dagstudium, masterstudium eller fjernstudium ved Aalborg Universitet, får du tilsendt et AAUcard. Når du har aktiveret dit AAUcard, bliver du automatisk registreret som låner på biblioteket.
- RefWorks
Adgang til RefWorks sker via Adgangskontrollen. Dine loginoplysninger her er de samme som til fjernadgang.
