Sådan bestiller du materiale i Primo

Som studerende eller ansat ved AAU er der allerede oprettet en konto til dig på universitetsbiblioteket. Du skal logge på din konto for at bestille en bog, eller andet materiale, og det kan du gøre to steder i processen.


 
1. mulighed: Log på din biblioteks Konto, inden du søger i primo

Du kan vælge at logge på din personlige biblioteks konto, inden du overhovedet begynder at søge efter materiale i Primo. Du anvender dit AAUcard-nummer (IKKE dit studienummer) og din tilhørende 4-cifrede pinkode. Mangler du en pinkode – kan du nemt lave én på log in siden.

På den måde, har systemet allerede registreret, hvem du er, og du vil blive vist muligheden ”bestilling” under fanen ”Placering/bestil”, når du har fundet et materiale, du gerne vil reservere.



2. mulighed: Log først på din AUB Konto, når du HAR søgt i Primo

Alternativt kan du vælge at bestille materialet, når du har søgt det frem i Primo, ved først at logge på din konto, når du har behov for at bestille. Du vil derfor få vist muligheden ”Log in for at reservere” under fanen ”Placering/Bestil”. Du logger ind på samme måde, som nævnt ved mulighed 1.


Angiv afhentningssted og evt. sidetal, når du bestiller

Du vil blive guidet igennem bestillingsprocessen af systemet. Du vil bl.a. blive bedt om at angive, hvilken afdeling du ønsker at hente materialet på, samt hvorvidt det kun er nogle enkelte sider af eksempelvis bogen, du ønsker at læse. Ved at oplyse dette, kan vi nogle gange hurtigere skaffe de nævnte sider til dig i papirkopi, end vi kan skaffe hele bogen til dig. Hvis du ikke angiver noget, vil vi bestille hele bogen til dig.


Du modtager en e-mail på din AAU e-mail, når materialet kan hentes.

Uanset om du bestiller materiale hjem igennem Primo, eller til universitetsbiblioteket fra et andet bibliotek, vil du modtage en e-mail på din AAU e-mail, med besked om at materialet kan hentes på den ønskede afdeling. Vær særligt opmærksom på den dato, der er angivet i e-mailen, for hvornår materialet senest skal være afhentet. Hvis du ikke henter det inden denne dato, vil materialet blive sendt videre til den næste, der her bestilt det, eller blive sat tilbage på hylden.


Hvor lang tid kan jeg forvente, at der går, før jeg kan hente materialet?

Når du bestiller noget i Primo, er det en god ide at tjekke materialets ”tilgængelighedsstatus”, som også er nævnt under fanen ”Placering/Bestil”. Hvis det er udlånt til en anden bruger, vil der være angivet en dato for, hvornår den anden bruger skal aflevere materialet. Brugeren vil ikke kunne forny lånet, når du har lagt en bestilling ind på materialet. Når det afleveres til biblioteket, håndteres det af vores personale, som sætter det på ventehylde til dig. Du vil efterfølgende modtage en e-mail på din AAU e-mail om, at du nu kan komme og afhente materialet.


Under ”Tilgængelighedsstatus”, kan du også se, om materialet er bestilt i forvejen til en anden bruger – markeret som reserveret, eller står på ventehylde. Det betyder, at en anden bruger skal have bogen, før du kan få den. Du og andre brugere har bogen til hjemlån i 1 mdr. ad gangen, og det skal du have in mente, hvis du mangler bogen akut. Hvis det er tilfældet, kan vi anbefale dig at undersøge om bogen også er at finde i www.bibliotek.dk, og evt. bestille et eksemplar fra et andet bibliotek.


Afbestil din reservation, hvis du alligevel ikke skal bruge materialet

Hvis du finder ud af, at du ikke længere skal bruge materialet, så hjælper du andre brugere, ved at gå ind og slette din reservation. Så kan vi sende materialet direkte videre til den næste i køen, i stedet for at det kommer til at stå på en ventehylde og forgæves vente på, at du kommer og henter det. Du afbestiller nemt din reservation på din biblioteks konto.

Kontakt, besøg og følg os

Kontakt os

Chatten er lukket pt. Åben hverdage 10-14.

Ur/watch Book en vejledning

Mail Aalborg (aub@) · 9940 9400 · Vis alle
Esbjerg (aube@) · 9940 7649
København (aubcph@) · 9940 3858

Person Personaleliste · Om biblioteket

Følg os

Få nyheder fra biblioteket direkte i dit feed.

FacebookFacebook

TwitterTwitter

Aalborg Universitetsbibliotek, Aalborg Universitet. Henvendelse om denne sides indhold kan sendes til AUB's Webredaktion. Fotos/modelfotos: www.colourbox.com m.fl.