Artikelsøgning sker i Primo Central, der dækker en stor del af bibliotekets databaser, men ikke alle.
Tidsskrifter
AUB giver adgang til over 25.000 elektroniske tidsskrifter, og har en stor samling af trykte tidsskrifter.
Du kan finde vores tidsskrifter på tre måder, afhængig af om du er på jagt efter både fysiske og elektroniske, eller kun elektroniske tidsskrifter.
- Bibliotekets søgemaskine Primo
I Primo kan du søge efter tidsskriftets navn, emne etc. Du kan let se, om vi har tidsskriftet i både papir og elektronisk form, eller kun en af delene.
- e-JournalFinder - dog kun til elektroniske tidsskrifter
Ved at bruge vores e-JournalFinder kan du lave en avanceret søgning på tidsskrifter.
Læs mere herunder om hvordan du benytter e-JournalFinder.
- Direkte til udbydernes egne websider
Hvis du ved hvem der udbyder tidsskriftet elektronisk, kan du gå via hjemmesiderne for udbyderne af de de elektroniske tidsskriftspakker, biblioteket abonnerer på. En tidsskriftspakke er en samling af elektroniske tidskrifter i fuld tekst. I oversigten er også medtaget enkelte baser og portaler, hvor tidsskrifterne ikke alle er i fuld tekst.
Brug vores e-JournalFinder til avanceret søgning efter elektroniske tidsskrifter
Du kan søge efter tidsskrifterne ved hjælp af e-JournalFinder (også kaldet SFX). Her får du mulighed for at:
- Søge på tidsskriftets titel. Dette er en A-Z liste med alle de tidsskrifter AUB har abonnement på samt de tidsskrifter som ligger gratis tilgængeligt på internettet bl.a. via open access.
- Browse tidsskrifter efter emne.
- Lokalisere tidsskrifter i forlagspakker.
- Bruge Citation Linker, hvor du kan søge efter specifikke artikler, hvis du har en reference fra f.eks. en artikel, bog eller opgave. Så indtaster du så mange oplysninger, som du har og så er det nemt at tjekke om AUB har adgang til artiklen i elektronisk form eller i et papirtidsskrift.
Vær opmærksom på antallet af ressourcer til et tidsskrift
Arkiver med artikler mv bliver handlet lige som æbler og pærer. Så rettighederne til at have fx et tidsskrift kan skifte over tid. Derfor vil du nogen gange opleve, at et tidsskrift kan komme fra flere ressourcer (fx to forskellige forlag). Her er det vigtigt at kigge på årstallene, for at finde ud af hvilken kilde du skal gå til, for at få adgang til det du lige søger.
I eksemplet herunder kan se AUB's adgang til tidsskriftet International Journal of American Linguistics. Skal du fx bruge en udgave fra 1964, så skal du gå via JSTOR Arts and Sciences 7.

Brug AUB Link i vores databaser
Flere af AUB's databaser er bibliografiske, dvs. at de kun indeholder referencer til artikler, og derved ingen fuldtekst. I disse tilfælde bestræber vi os på at få inkluderet vores beholdning, så du via funktionen AUB Link (vist som
), kan se om vi har adgang til en given artikel eller ej.
Systemet fungerer på den måde, at du klikker på AUB Link, og systemet slår op i vores e-JournalFinder for at se om AUB har købt adgang til det tidsskrift hvori artiklen er. Det er samme funktionalitet du kan slå til i fx Google Scholar. Læs mere om hvordan du sætter AUB Link op i Google Scholar.
Se desuden vores guide til at finde artikler.
