Vi søger en medarbejder til ranking · 17. november 2011
Aalborg Universitet har etableret et kontor, der arbejder strategisk og målrettet med de aktiviteter der har med ranking af universitetet at gøre. Kontoret er placeret på Universitetsbiblioteket og samarbejder bredt med hele universitetet.

Ved Aalborg Universitetsbibliotek på Aalborg Universitet er en stilling som Akademisk medarbejder ledig til besættelse fra 01.01.12 eller efter aftale.
Stillingsbeskrivelse
AC-medarbejder til arbejde med måling af forskningskvalitet og –impact.
Aalborg Universitet har etableret et kontor, der arbejder strategisk og målrettet med de aktiviteter der har med ranking af universitetet at gøre. Kontoret er placeret på Universitetsbiblioteket og samarbejder bredt med hele universitetet.
Dine primære arbejdsopgaver er at:
- Researche og foretage informationssøgningsopgaver inden for området
- Understøtte med publikationslister, publikations- og citationsundersøgelser
- Deltage i universitetets forskningsregistrering
- Formidle retningslinjer, politikker og strategier for måling af forskningskvalitet
- Være tovholder på dataindsamling
Dine kvalifikationer er:
- Relevant uddannelse
- Er selvstændig, fleksibel, arbejdsom og resultatorienteret
- Evner at samarbejde bredt
- Kendskab til forskningskvalitetssystemer (peer reviews, bibliometri, citationer, indikatorer, rankings)
- Formulerer sig godt på engelsk i både skrift og tale
Vi forestiller os, at du er en positiv, engageret og åben person med en serviceminded og ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde. Vi lægger stor vægt på, at du udviser gode samarbejdsevner og en struktureret tilgang til opgaverne. Du har desuden mod på mødeledelse og kan holde oplæg overfor større grupper på dansk og på engelsk.
Vi tilbyder rammer, der muliggør ”det hele liv”. Det vil bl.a. sige flekstid, frihed under ansvar og forståelse for forskellighed i arbejdsmæssige prioriteringer og ambitioner. Til gengæld er det også nødvendigt, at du er fleksibel i forhold til perioder med stor arbejdsbelastning.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Birte Hornemann, tlf. 9940 9642. Der er 3 mdr. gensidig prøvetid.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Endvidere henvises til den gældende lokalaftale om løn og tillægsaftale for AC-området på Aalborg Universitets Bibliotek (AUB).
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning online vedhæftet CV, eksamensbevis og anden dokumentation. Åbn linket "søg stillingen her" og udfyld ansøgningsformularen.
Ansøgningsfrist
01/12/2011
Se selve jobopslaget - og søg stillingen via Aalborg Universitets system til stillingsopslag.
Vi glæder os til at se din ansøgning
