FJERNADGANG
Fjernadgang gør det muligt at tilgå bibliotekets elektroniske ressourcer, uanset hvor du er – så længe du har forbindelse til internettet. Systemet fungerer som et "mellemled", der arbejder mellem dig og forlaget/udbyderen. Det giver dig muligheden for at få adgang til elektroniske ressourcer som f.eks. e-bøger og artikler via din browser.
Alle links på bibliotekets hjemmeside til elektroniske ressourcer går via fjernadgang, hvor det er muligt.
HVORDAN LOGGER JEG IND TIL FJERNADGANG?
Du finder login via fjernadgang på alle ressourcer her på vores webside og i vores søgemaskine. Du skal ikke logge direkte ind i fjernadgangssystemet - login er noget systemet først spørger om, når behovet opstår.
HVAD ER MIT LOGIN TIL FJERNADGANG?
Dit login er dit AAU-brugernavn og tilhørende password.
Du behøver ikke en brugerkonto i Primo for at benytte fjernadgang. Dit brugernavn har du i forbindelse med din relation til AAU. Har du problemer med dit login, så skal du kontakte AAU IT Services.
HVORFOR BLIVER JEG IKKE BEDT OM LOGIN?
Når du går til f.eks. en database eller et forlag, så kontrollerer fjernadgangssystemet først hvilket netværk din computer er tilsluttet. Hvis du er tilsluttet AAU's netværk, så får du adgang til det vi har abonnement på - uden at logge på.
KAN JEG BENYTTE VPN, SÅ JEG IKKE SKAL VIA FJERNADGANG?
Nej, selvom du benytter VPN, skal du fortsat benytte fjernadgang. Men, vi anbefaler under alle omstændigheder brug af VPN, da det øger din sikkerhed på nettet samtidig med at din brugeroplevelse i f.eks. Primo forbedres. Dertil er der nogle få ressourcer, som ikke fungerer via fjernadgang, men behøver VPN for at kunne tilgås uden for AAU’s netværk.
HVILKE NETVÆRK GIVER MULIGHED FOR DIREKTE ADGANG UDEN AT BENYTTE FJERNADGANG?
Som udgangspunkt giver det kablede netværk, samt det trådløse netværk eduroam (kun ”personal devices”), adgang direkte uden om fjernadgang. De trådløse netværk AAU-1-DAY, eduroam (gæsteadgang) og konference-netværk giver ikke direkte adgang. Her skal du via fjernadgang.
HVEM HAR MULIGHED FOR FJERNADGANG OG HVAD MÅ MAN?
Som udgangspunkt har alle ansatte og studerende på AAU mulighed for at benytte fjernadgang. Gæster har ikke adgang.
Se vilkår for fjernadgang for, hvad du må benytte adgangen til.
HVORDAN VED JEG OM ET LINK HAR FJERNADGANG?
Links der går via fjernadgang starter altid med https://login.zorac.aub.aau.dk/login
Har du et link, der ikke går via fjernadgang, kan du bruge bibliotekets konverter til fjernadgang-link.