Skal du finde information om et bestemt patent, eller er interesseret i at vide, hvem der har eneret i at udnytte en opfindelse, så har biblioteket adgang til en række ressourcer, som indeholder patenter eller oplysninger om disse. Der er adgang til både nationale og internationale databaser, og de kan findes via databaselisten, hvor den enkelte patentdatabase beskrives yderligere.
Skal du derimod selv have en opfindelse patenteret, ved vi, at vejen til at få et patent godkendt kan være lang og kryptisk. Derfor er det vigtigt med professionel sparring i forhold til såvel forskning som studieaktiviteter. Vi anbefale, at både studerende og forskere på AAU tager kontakt til universitetets Patent og Kommercialiserings-enhed, der kan hjælpe med alle spørgsmål vedrørende patenter og kommerciel udnyttelse af opfindelser.