Universitetsbiblioteket

Tidsskrifter

Aalborg Universitetsbibliotek har en stor samling af såvel elektroniske tidsskrifter som papirtidsskrifter.
 

Find et tidsskrift i Primo

Du kan bruge bibliotekets søgemaskine Primo til søgning efter såvel elektroniske som trykte tidsskrifter (du kan med stor fordel afgrænse søgeresultatet til "Tidsskrifter" via facetten "Materialetype"). Du kan også anvende vores dedikerede tidsskriftsvejviser i Primo, hvor du kan finde tidsskrifter via søgning på tidssskriftets titel / ISSN-nummer eller finde interessante tidsskrifter med en mere eksplorativt tilgang ved at bruge af emnekategorierne.

Når du har fundet et tidsskrift, du skal bruge, kan det vise sig, at biblioteket har adgang til tidsskriftet gennem flere leverandører. Derfor kan du nogle gange opleve, at et tidsskrift kommer fra flere ressourcer (f.eks. to forskellige forlag). Her er det vigtigt at kigge på årstallene for at finde ud af, hvilken kilde du skal gå til for at få adgang til det, du søger.
I eksemplet herunder kan du se bibliotekets adgang til tidsskriftet: ”International Journal of American Linguistics”. Skal du f.eks. bruge en udgave fra 1964, så skal du gå via linket: ”JSTOR Arts and Sciences 7”.

Adgang til tidsskrift

Find et tidsskrift gennem en database

En anden måde du kan få adgang til et tidsskrift, er ved at søge i en database. Flere af bibliotekets databaser er kategoriseret som e-tidsskriftsdatabaser og indeholder dermed indholdet fra tidsskrifter eller selve tidsskrifterne som hele hæfter. Andre databaser er bibliografiske, dvs. at de kun indeholder referencer til artikler i tidsskrifter og i sig selv ikke indeholder fuldtekst. I disse tilfælde bestræber vi os på at få inkluderet oplysninger om bibliotekets beholdning, så du via funktionen AUB Link (vises typisk med følgende ikon: AUB Link) kan tjekke, om der er adgang til en given artikel eller ej. Systemet fungerer på den måde, at du først klikker på AUB Link, hvorefter systemet slår op og tjekker om biblioteket har købt adgang til det pågældende tidsskrift eller om der f.eks. er adgang via Open Access.

Via disse oplysninger kan du også finde oplysninger på selve tidsskriftet hvor artiklen indgår, og efterfølgende søge det frem og se hele bibliotekets beholdning.

Funktionaliteten fra AUB Link kan du selv slå til i fx Google Scholar.

Læs mere om hvordan du sætter AUB Link op i Google Scholar.
 

Vores tidsskrifter er tilgængelige hos forskellige forlag/udbydere. Vi anbefaler, at du finder tidsskriftet via vores søgemaskine, men du kan også gå direkte til de enkelte udbydere.

Gå til databaser med e-tidsskrifter

Hvis du søger en samlet oversigt over trykte og elektroniske tidsskrifter, kan du også benytte vores tidsskriftsvejviser som beskrevet herover. Her har du også mulighed for at vælge efter emne.

Gå til tidsskriftsvejvisER

Seneste artikler

Seneste artikler

Brug JournalTOCs til at holde dig opdateret med dit forskningsfelt. Få seneste overskrifter fra mere end 25.000 tidsskrifter via RSS-feed.

JournalTOCS via biblioteket

Kontakt, besøg og følg os

Følg os

Få nyheder fra biblioteket direkte i dit feed.

FacebookFacebook

Aalborg Universitetsbibliotek, Aalborg Universitet. Henvendelse om denne sides indhold kan sendes til AUB's Webredaktion. Fotos/modelfotos: www.colourbox.com m.fl.